Teambuilding-dage for KISS Development 2019-2020.
KISS Development har brugt mig som konsulent i en periode fra december 2019 til september 2020. På de to første teambuilding-dage arbejdede vi med at styrke sammenholdet på tværs af organisationen. På de to næste dage var det virksomhedens vision, mission og værdier, som vi satte fokus på.
Alle dage var tilrettelagt som involverende processer, hvor medarbejderne kom på banen. De bidrog med ideer til nye tiltag, som ledelsen efterfølgende prioriterede og satte i værk efter behov. En del af øvelserne var samarbejdsøvelser, hvor medarbejderne byggede en togbane i Brio og et visionært byggeprojekt i Lego. Kreativiteten blomstrede, og humøret var i top.
Medarbejderne omsatte virksomhedens 6 værdier til konkrete handlinger i hverdagen, og de kom med forslag til, hvordan værdierne kan leve i hverdagen. Et af forslagene var en årskalender med billeder af alle. Og der var ikke langt fra ide til handling.