Når vi skal øve os i at tale ressourcesprog frem for brokkesprog, kan vi fremhæve det der virker, frem for at fokusere på det, der ikke virker. I stedet for at tale om fejl og mangler, og det vi vil undgå, kan vi tale om succeser, og det vi vil opnå. Vil I med på sprogrejse, kan vi tage af sted en dag eller to.
Brokkesprog | Ressourcesprog |
Jeg gider ikke spilde tiden med, at… | For at udnytte tiden bedre, vil jeg foreslå, at… |
Det kommer aldrig til at virke | Hvis nu vi prøvede at gøre sådan og sådan, så kunne vi finde ud af, hvad der virker |
I er så dårlige til at…, det bør I rette op på | I er så gode til…, det bør I gøre noget mere af |
5 % af vores kunder er utilfredse. Vi må finde ud af, hvad vi gør forkert, så vi undgår flere utilfredse kunder | 95 % af vores kunder er tilfredse. Vi må finde ud af, hvad vi gør godt, så vi kan gøre mere af det og få flere tilfredse kunder |
Problemet er… | De muligheder, som jeg kan få øje på er… |
Vores møder er altid så kedelige, og der kommer aldrig noget brugbart ud af dem | Kunne vi holde et møde, hvor vi taler om, hvad vi sammen kan gøre for at vores møder bliver spændende og brugbare? |
Forandringen giver ingen mening. Vi bliver ikke informeret, og jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre. Hvorfor er der ikke nogen, der gør noget? | Her i forandringsprocessen har jeg brug for, at min leder fortæller mig, hvad forandringen betyder for mig. Jeg vil bede om en samtale, hvor jeg kan få svar på mine spørgsmål. |
Vores samarbejde fungerer næsten altid dårligt | Ind imellem fungerer vores samarbejde godt. Hvad mon vi gør i de situationer? |
Det er så irriterende, at min kollega altid brokker sig over sit arbejde. Det suger min energi, og er bare ikke i orden! | Det virker som om, at min kollega er utilfreds med sin arbejdssituation. Jeg vil spørge hende, hvilke muligheder hun har for at påvirke situationen. |
ØV! Jeg nåede ikke alle mine opgaver, fordi jeg blev forstyrret af en kollega. Det har været en dårlig dag. | Jeg nåede næsten alle mine opgaver, og jeg fik hjulpet en kollega videre med hendes opgaver. Det har været en god dag |