Forundringsfestivalen 2013

Forundringsfestivalen 2013 – Plejer fik en opsang

Den sidste lørdag i august havde jeg inviteret til forundringsfestival. 12 kreative sjæle tog imod invitationen og dukkede op uden at vide, hvad det var, de havde sagt ja til.  Vi foretog en prøvehandling, som det hedder på ”innovationssprog”, da der ikke var nogen af os, der vidste hvad det var, vi havde kastet os ud i.

Vi startede dagen med en improvisationsøvelse, hvor vi to og to skulle fortælle en tredje person, hvad en forundringsfestival var. Det kom der mange sjove bud på. Programmet bød herefter på en tankevækkende historie, kreative øvelser, klovnerier, sang og dans.

Vibeke Skamriis fortalte historien om franskmanden, der plantede træer og snød forstkandidaterne, som troede, at det var naturskov. Det hæftede jeg, som forstkandidat, mig ved. En historie om en mand, der ikke gjorde noget væsen af sig. En mand, som dag ud og dag ind gik og plantede træer med visheden om, at han ikke ville leve længe nok til at opleve træerne blive til højskov. En historie om miljømæssig ansvarlighed? En historie om stor medmenneskelighed? En historie om formålet med livet? Der er mange mulige fortolkninger.

Anete Kristiansen inviterede os ind i klovnens verden. Hun udleverede sæbeboblevand, røde næser og store farvestrålende butterflys. Det udstyr fik store smil, sjove grimasser og livgivende latter frem. Vi pustede sæbebobler, som glimtede, når solen ramte boblerne. Det så festligt ud. Bedre energiøvelse findes vist ikke. Vi blev godt varmet op til næste seance – korsang med Caroline.

I dagens anledning havde Caroline Stricker Jørgensen skrevet en ”opsang til plejer” med følgende omkvæd: ”Lad visionen løft’ dig op, og brug din fantasi. Så vil du se en ny magi, hvor du ved, du vil sejre til sidst.” Caroline havde også skrevet en forundringssang, som lyder: Jeg forundres til at smile, forundres til at græde, forundres til at leve og forundres til jeg dør. Jeg forandres når jeg smiler, forandres når jeg græder, jeg forandres mens jeg lever til jeg dør. Det du kan drømme, det kan udleves. Det du kan drømme, det kan udleves. Det du kan drømme, det kan udleves. Så lev det nu.”

Vi sang, så stemmen kom på overarbejde, kinderne blev røde og kroppen blev endnu mere varm. En særlig stemning bredte sig i stuen på 1. sal. Det kan ikke beskrives med ord, det skulle opleves.

Bo og Bjarne Dea Heidi og Lotte Jette som klovn Lisbeth og Bente

 

 

 

 

 

Som afslutning på dagen var der afdansningsbal. Heidi Nørby-Jæger stod for koreografien til en regndans, som vi dansede iført regntøj og paraply. Til tonerne af Danseorkesterets regndans fik vi sat et festligt punktum på dagens prøvehandling. En prøvehandling som helt sikkert bliver gentaget til næste år i en ny og forbedret version.

En deltager sendte denne mail, da hun kom hjem: ”Jeg kom, helt drænet for energi efter en hård uge, og tog hjem fyldt af inspiration, god karma og lykke. Det var så min mand kommenterede hvor anderledes og yngre jeg så ud!

Jeg håber, I har lyst til at holde traditionen i hævd sammen med mig, så vi kommer til at se yngre ud for hver år, der går. Vel mødt til forundringsfestival 2014.